15. september. Umiddelbart før Fredsfestivalen i København døde Per Warming. Det er et stort savn , vi vil savne din stemme for fredens sag. Du var en af dem, der var med til den første Fredsfestival i 2005. Vi takker for din indsats her og mange andre steder.

Oplæg til debat fra Fredsfestivalen kan du nu finde link til her

 

14. september. Billeder og udtalelser fra festivalen – se under Fredsfestival 2011

 

13. september. Fredsfestival 2011 blev et skridt fremad for fredsarbejdet og samarbejdet mellem fredsgrupper. Der foregik mange gode diskussioner og gården og kultur-indslagene bar præg af mangfoldigheden. Vælg Fredsfestival 2011, og find billeder fra festivalen dér, der kommer også links til de indlæg, vi har digitalt.

 

7. september. Du kan stadig nå at invitere dine venner på Facebook

 

5. september 2011. Bedsteforældre for asyl og Et anstændigt Danmark indkalder til Demo for Menneskerettigheder og Medmenneskelighed imorgen tirsdag på Nytorv.

S, SF og Radikales fælles bud på “En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik” pdf


4.september 2011. Endnu en soldat måtte ofre livet i Afghanistan, men hvormange civile er døde? Skamløst propaganderes der for flagdagen mandag, som var det kun danske soldater, der omkommer i krigene. Imens kan de lokale begrave deres døde i tavshed og græde over deres ødelagte land og flygtede familie.

Jesper på Fredsfestival i 2009

Mindehøjtidelighed I København blev der holdt mindehøjtidelighed for Jesper Klein. Vi vil fortsætte arbejdet for freden i din ånd.

 

NYT i programmet: Fortællerne er nu at finde i kultur-programmet, bla. kommer Gravers Graversen.

 

3. september 2011. Endnu en af de gæve fredskæmpere faldt. Jens fra Fredsvagten begraves idag kl. 13 fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård. Jens du har trofast deltaget i alle Fredsfestivalerne og mange gange stået på vagt for freden hos Fredsvagten på Christiansborg. Vi vil savne dig og dine kærlige knus.

Vi vil huske dig, når vi på mandag den 5. september står Ved Stranden 8, overfor Christiansborg med masser af fredsflag og viser viljen til fred overfor soldater med krykker og officerer, ping og VIP’er, dronninger og prinser, afgående og kommende ministre, biskopper og xenofober.

 

2. september 2011. Vi oversvømmes af valgcirkus uden indhold – Fredsfestivalen er en ø, hvor nogen af de vigtigste emner, der ikke bruges mange minutter på andre steder, behandles og diskuteres. MEN vi har brug for dine hænder for at kunne gøre det godt og sjovt for alle. Tryk på FRIVILLIG her til højre og gi’ en hånd med for freden.

 

31. august 2011. NATO har valgt side og været mere involveret i Gaddaffis fald end i beskyttelsen af civile. Men det kommer ikke bag på nogen. Krig er og bliver en beskidt affære, der skaber terror, ikke demokrati.


29. august 2011. 10 år skulle der gå, før der blev sat nogen tal på, hvad terrorbekæmpelse koster danskerne. Alene det offentlige bruger mellem 3 og 4 milliarder om året! Det samme som f.eks. 8000 plejehjemspladser koster. Læs her. Men det er jo kun en lille del. Al den private overvågning med alarmer, vagtværn og video og internet-agenter og sikkert meget andet bliver lagt på priserne. Og finanslovsforslaget har da heller ikke nogen forslag om at spare på “forsvars”udgifterne endsige nye dyre kampfly.

 

25. august 2011. Valget er udskrevet til den 15. september. Vi opfordrer til at Danmarks krigspolitik bliver et hedt emne i valgkampen. Fredsfestival 2011vil gøre sit til at levere viden og oplysning.


23. august 2011. På kun 10 dage har vi mistet to vigtige stemmer i kampen for freden, stemmer, der altid talte for alles ret til et liv i en fredelig verden. Også Fredsfestivalerne har haft Patrick Mac Manus og Jesper Klein på programmet. Ved den første Fredsfestival i 2005 åbnede Jesper Klein programmet og den 10. september i år skulle han have overrakt Fredsgrisen. Patrick Mac Manus deltog på Fredsfestival i 2006 i debatten Retstilstanden i Danmark.

Fredfestival 2011 udtaler: “Patrick og Jesper, I vil blive dybt savnet i kampen for fred og retfærdighed, vi vil gøre vores bedste for at tage stafetten op og fortsætte hvor i slap.”

Bisættelse af Jesper Klein, søndag den 4. september kl. 14, Arbejdermuseet, Rømersgade 22, Kbh.

Mindemøde: Vi er alle Patrick Mac Manus, fredag den 9. september kl. 14.30-17.30, 3f BJMF, Trekronergade 26, Valby

 

Næste fællesmøde for alle interesserede
og deltagende organisationer:

Tirsdag den 6. september kl. 19:00
Sted: Karens Minde Kulturhus


 

Comments are closed.